Heimdalsparken i Holstebro

Sidst i august lød startskuddet til et større renoveringsprojekt i bebyggelsen Heimdalsparken i Holstebro, der hører under boligselskabet Sct. Jørgen. Her skal fire boligblokke med i alt 84 lejligheder omdannes til 31 rækkehuse med kælder.

Første etape af renoveringen gælder to boligblokke og løber fra 1. oktober og frem til årsskiftet. Anden etape med de to sidste boligblokke søsættes den 1. august 2014 og løber de følgende tre måneder – og indflytningen af de sidste beboere i de nye rækkehuse er planlagt til marts 2015.

Udfordringen for Nedbrydningsfirmaet Hvidberg er at afmontere de to øverste etager i byggeriet – inklusive tagkonstruktionen og efterlade dele af stueetagen og kælderen til det fremtidige byggeri. Byggematerialerne skal således kranes ned og bortskaffes uden at skade de bygningsdele, der skal stå tilbage.

Nedbrydningsfirmaet Hvidberg er gået i gang med opgaven og er færd med at afmontere det løse inventar som køkkener, døre og vinduer – og siden følger bl.a. tagkonstruktionen og de ydre mure. I projektperioden vil vi gennemsnit have 10-15 mand beskæftiget på pladsen og med bortskaffelse af tiloversblevne byggematerialer.

Foto fra nedbrydningen

Se flere fotos fra nedbrydningen af Heimdalsparken eller se endnu flere fotos fra Hvidberg. Klik på pilen

>